Spring til indhold
Craftbeeroutlet
Start din bestilling

Refundering og returvarer

Hvem sælger

Flâneur Liquids ApS, CVR 42174440, Beta 2, 8382 Hinnerup. E-mail: niels@flaneurliquids.com, telefon: 42944349. Aftalen indgås på dansk.

Priser og betaling

Alle priser er i danske kroner og inklusive moms. Du betaler med MobilePay, når du henter din ordre. Der er ingen gebyrer for betalingen. Vi forbeholder os ret til at rette åbenlyse fejl i pris og beskrivelse og til at annullere en vare, der er udsolgt. Du får besked, før din ordre ændres.

Bestilling og aftale

Aftalen er indgået, når du har fået vores ordrebekræftelse på e-mail. Du skal være fyldt 18 år for at bestille og hente øl. Vi kan bede om legitimation ved afhentning og udleverer ikke øl, hvis du ikke kan dokumentere, at du er 18 år.

Afhentning

Vi sender ikke varer. Du henter din ordre på vores lager, Beta 2, 8382 Hinnerup, på den afhentningsdag og i det tidsrum, du vælger i kassen. Afhentningsdagen er normalt torsdag, og du kan bestille til og med onsdag kl. 12 før afhentningsdagen. Til lagersalg kan dage og tider afvige, og de står i kassen og i din ordrebekræftelse.

Ændring og afbestilling før afhentning

Du kan ændre eller afbestille din ordre ved at skrive til bestilling@craftbeeroutlet.dk senest onsdag kl. 12 før afhentningsdagen. Derefter er ordren plukket. En afbestilling før afhentning koster ikke noget.

Ikke afhentet

Henter du ikke din ordre på den valgte dag, kontakter vi dig. Vi holder varerne til næste afhentningsdag, og henter du dem ikke dér, annullerer vi ordren. Du betaler ikke for varer, du ikke har hentet.

Fortrydelsesret

Ifølge Forbrugerombudsmanden er fødevarer undtaget den almindelige 14-dages fortrydelsesret ved nethandel.

Reklamation

Er en vare ødelagt, forkert eller mangelfuld, har du de rettigheder, der følger af købeloven. Skriv til bestilling@craftbeeroutlet.dk hurtigst muligt efter, du opdager fejlen, og gerne med et billede. Vær opmærksom på, at varer på craftbeeroutlet.dk kan have overskredet eller være tæt på "bedst før" dato. Der er ingen sidste salgsdato for øl, men du finder bedst før dato på alle varer på craftbeeroutlet.dk, når du bestiller.

Tilbagekaldte varer

Tilbagekalder producenten en vare, får du besked, og du får pengene tilbage eller en tilsvarende vare, hvis du ønsker det.

Klage

Er vi ikke enige, så skriv først til os. Du kan også klage til Center for Klageløsning (naevneneshus.dk). Klagen skal indgives, efter du har kontaktet os.

Kontakt

Flâneur Liquids ApS, CVR 42944349, Beta 2, 8382 Hinnerup, niels@flaneurliquids.com, 42944349.

Sidst opdateret 1. november 2026

Craftbeeroutlet - specialøl til fornuftige priser

Privatlivspolitik Refundering og returvarer